søndag den 3. juli 2016

Dit og dat

Det er efterhånden længe siden, 
jeg lovede jer en opdatering på alt det, der sker omkring os her i huset.

Nu kommer den, 
hvis ellers nogen stadig læser med ;-).


Sidst jeg skrev var jeg glad
- eller nærmere lykkelig - 
for at kunne fortælle, at jeg endelig havde fået det ph.d. stipendie, 
jeg har knoklet for i årevis.
Det er intet mindre end fantastisk!


Ph.d. projektet omhandler betydningen og den fremtidige udvikling af vores danske middelalderkirker.
Jeg har jo i mange år arbejdet med kirkerestaurering,
og at få lov til at fordybe mig i det og samtidig uddanne mig som forsker de næste tre år,
føles som et kæmpe privilegium!


Det er ikke kun mig, der har skiftet job herhjemme.
I april forlod Asbjørn sit job på TV2,
og startede i en stilling som undersøgende journalist i EU parlamentet i Bruxelles.
Det er ligeså sindsygt spændende som mit, faktisk.
Så vi er begge temmelig glade :-) !
Det kræver selvfølgelig lidt på familielogistikken,
men sammenlignet med aften- og weekendvagter som nyheds-journalist,
er et job i Bruxelles faktisk ikke specielt udfordrende :-D...!
Billederne i indlægget her, er fra sidste weekend, 
hvor vi alle var på tur for at se byen.


Asbjørn er lige taget af sted til Strasbourg, 
og jeg skal bruge den næste uge på at skrive et ret omfattende paper om noget videnskabsteori,
mens ungerne hygger sig hos bedsteforældre :-).
Derefter glæder vi os til ferie sammen og en uge i Toscana.


♥ maj

Ingen kommentarer :

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...