mandag den 1. oktober 2012

Varm kakao og hindbærsnitter - opskrifter


Lørdag eftermiddag havde både Trond og Solbjørg legekammerater på besøg.
Og mens børnene legede,
stillede jeg an til en lille efterårsfest :).


Varm kakao med flødeskum i chokoladebåde.
Og hjemmelavede hindbærsnitter.
Ideen til de små både med flødeskum har jeg fundet her på Badut
hvor Marina deler gavmildt ud af ideer i årstidens tegn.
En nem og virkelig hyggelig måde at "opgradere" kakaoen på.

...............................................opskrift..............................................

Opskriften på hindbærsnitterne er fra Krudtugler og kanelsnegle og kan varmt anbefales:
(Iflg bogen ca 24 stk, herhjemme ca 14 stk ;))

4 dl mel
1 tsk bagepulver
125 g smør
3/4 dl sukker
1 tsk vanillesukker
½ dl vand
Fyld: 3/4 dl hindbærsyltetøj
Galsur: 2-3 spsk vand

Ælt alle dejens ingredienser godt sammen.
Del dejen i to kugler og rul dem ud til lange stænger, ca 10 cm bredde.
smør hindbær marmelade på den ene stang.
Lad 1 cm være fri hele vejen rundt.
Læg den anden stang ovenpå.
Pres kanterne ned med en gaffel.
Bag ved 200 grader i 20 minutter.
Lad kagen køle lidt af, før der pyntes med glasur og krymmel.
Skær herefter stangen i snitter af en passende bredde.


Kakaoen er lavet på slup, men til seks personer har jeg ca brugt:

1 l mælk
1 spsk smør
4 spsk kakao
3 spsk sukker
2 tsk vand

Vand og smør smeltes i en stor gryde.
Rør sukker og kakaopulver ud heri.
Tilsæt mælk lidt af gange, og varm det hele igennem.
Det skal ikke koge, så kommer der skind på!
Sødme og styrke kan selvfølgelig justeres efter behag.

Maj

8 kommentarer :

  1. Åh nej, hvad sker der nu for de billeder?
    Nå, jeg håber I kan fornemme hyggen, selvom billederne er helt af h... til.

    SvarSlet
  2. Det ser rigtig hyggelidt ud, er det mokka-kopper du serverer kakao i ?? dem har jeg samle på som barn ;O)

    Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mona.
      Ja, det er mokkakopper :).
      De er så fine. Jeg fandt 12 stk for 50 kr. Et sandt kup!
      Og børnene synes de er fantastisk festlige!

      Slet
  3. Kære Maj. Hvor ser det bare hyggeligt ud (selvom jeg godt kan se at din billedkvalitet plejer at være højere). Blev de ikke glade for den hyggelige lille fest? Jeg tænker altid at det må være sådan noget de husker og tager og tager med sig som solstråler til de grå dage.

    Jeg takker mange gange for link, det gør mig så glad når nogen kan bruge mine ideer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Marina.
      Jo, du kan tro de var begejstrede! De elsker når der bliver stillet an til fest (ikke mindst hvis der falder lidt sødt af ;)). Og det er allerbedst når festen overrasker på en helt almindelig regnvejrsdag!

      Og selv tak for link. Jeg elsker alle dine ideer og bruger dem flittigt, så kan kun ønske for alle andre at kigge forbi og blive inspireret :).

      Slet
  4. Mums - hindbærsnitter :-)
    Dem skal jeg prøve at lave en dag ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg står i hvert fald 100% inde for dem.
      De var virkelig lækre :). Næste gang laver jeg dobbeltportion ;)

      Slet
  5. Hvor ser det hyggeligt ud, men det synes jeg nu altid det ser ud til at gøre hjemme hos jer. ;)
    Og hvilken fantastisk ide med flydende flødeskumsbåde, det skal helt sikkert afprøves.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...